1.
torsdag d. 6. marts 2025, kl. 00.41.
Jeg er filosof, det ved jeg at jeg er. Jeg har brugt meget af mit liv på filosofi.
Jeg er altså virkelig filosof. Det betyder ikke at alt er fryd og gammen, men grundlæggende er jeg filosof.
Filosoffens liv — leves farligt. Eller, som Nietzsche ville sige det også: "ufornuftigt", uforsigtigt. Altid spillende livets farlige spil.
2.
torsdag d. 6. marts 2025, kl. 01.13.
Nu er jeg sådan set rask, jeg er sådan set psykisk rask nu.
Jeg har ikke mere smerte psykisk, jeg er ikke i mere smerte psykisk.
Jeg er ikke i smerte psykisk mere. Derfor ved jeg at jeg er psykisk rask.
Jeg har opnået det at blive rask, det har jeg opnået, jeg er blevet rask.
Faktisk ja.
3.
torsdag d. 6. marts 2025, kl. 01.53.
Det eneste, der så kunne være bedre, er min økonomi. Min økonomi kunne godt være bedre. Men det vil nok tage lang tid, før jeg når dertil, hvor min økonomi er bedre.
Men det kan godt være at jeg skal være indlagt til da, det kan godt være at jeg ikke slipper retspsykiatrisk afdeling lige foreløbig. Fordi jeg sandsynligvis får en anbringelsesdom, når min sag, det, som jeg var nødt til at gøre for at blive flyttet til retspsykiatrisk klinik og blive indlagt på retspsykiatrisk afdeling, kommer for retten.
Jeg vil da nok forsøge at tale mig ud af det, men det ved jeg ikke om jeg kan. Det er nok yderst tvivlsomt.
Kedsomhed, kedsomhed, kedsomheden. Aleneheden, roen, freden, ro og fred til at være til.
4.
torsdag d. 6. marts 2025, kl. 02.13.
Jeg skriver sådan set først og fremmest bare til mig selv, med mig selv, for mig selv. Skriver fra hjertet, i et rum kun med mig selv. Det er det, jeg gør, det er sådan, jeg gør det.
Skrive med sig selv, for sig selv. Alene, i roen og freden; uden forstyrrelser, uden nogen til at interagere med, nogle, der skaber postyr.
Bare skrive i roen og freden. Alene. Det er sådan, jeg gør det.
Det er sådan, jeg kan lide at gøre det. Det er min metier, min force. Det er sådan, jeg gør det.
Skriver alene, i kedsomhed, også i ensomhed. Alene, alene. Det er sådan, jeg kan lide at gøre det.
5.
torsdag d. 6. marts 2025, kl. 02.46.
At jeg lever på filosofisk vis, er naturligt for mig. Det er helt naturligt, og det repræsenterer blot den, som jeg er.
Jeg er filosof, skriver på filosofisk vis, prøver at fremme filosofiske sager. Det er sådan, jeg gør det, og sådan, jeg kan lide at gøre det.
Skulle jeg skrive en bog, det kan jeg ikke finde ud af. Så meget ved jeg heller ikke om noget, og det interesserer mig heller ikke, så vil jeg hellere skrive på mine hjemmesider.
6.
torsdag d. 6. marts 2025, kl. 23.54.
Mine øjne er halv-ødelagte. Fordi jeg kom til at gøre noget på det tidspunkt, hvor jeg havde det allersværest psykisk, så kom jeg til at skade mine øjne. Jeg ved ikke helt hvor galt det er i det store billede, men nogle gange er det meget træls. Og det er bestemt træls ift. udenfor.
Jeg er også i tvivl om jeg overhovedet kan holde til at sidde ude i lejligheden igen på noget tidspunkt. Det ville være meget kedeligt at sidde i lejligheden, og jeg ville håbe på at jeg havde kvindeligt selskab nogle gange dér så.
Altså hvis jeg kunne flytte i hus i København, måske.
Det tager nok bare lang tid det hele og er lidt håbløst. Men jeg håber på at det går det hele.
7.
fredag d. 14. marts 2025, kl. 20.52.
Jeg er også et menneske. Jeg er også et rigtigt menneske. Det er jeg.
Der er eller har været flere ulykker i mit liv. Flere permanente skader på kroppen, som jeg ikke rigtigt kan gøre noget ved, men som på sigt måske vil genere mig meget.
Alligevel, hvad skal jeg være i, hvad skal jeg lave? Hvad giver mening?
Det er måske at snakke med fremtiden, som giver mening for mig. Snakke med eftertiden.
Det er måske det, som jeg kan gøre.
Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal give mig til eller lave mere herinde på retspsykiatrisk afdeling. Men jeg sidder her nu alligevel og kommer til at sidde herinde i en vis mængde år.
Måske nok 5 år, jeg ved det ikke helt. Men "lang" tid.
Men så skal jeg jo også helt klart have noget, som jeg kan være i, kan se mig selv i og holde ud i, når jeg engang kommer ud. Det er ikke så let det hele, det er lidt hårdt.
8.
fredag d. 14. marts 2025, kl. 22.16.
Jeg tænker da på om det er politik, som jeg skal beskæftige mig med, når jeg engang kommer ud. Hvad egentligt lave, hvad egentligt gøre. Ja, det er spørgsmålene.
Keder mig en del herinde lige nu. Men jeg tror ikke at min hjerne heler meget mere; jeg tror den er helet nogenlunde så meget, som den kan. Jeg tvivler på at jeg kan drive ret meget mere smerte ud af hjernen.
Fordi jeg føler jo at jeg kan mærke den psykiske sygdom, som der på ethvert tidspunkt er, som smerte, i hvert fald i en rimelig udstrækning. Og når der ikke rigtigt er mere smerte, så tror jeg heller ikke at der er mere psykisk sygdom.
Og der er ikke ret meget psykisk smerte mere. Jeg ved selvfølgelig ikke når jeg kommer ud fra afdelingen, om der er så kommer psykisk smerte igen, det kan godt være. Men i hvert fald er jeg rimelig rask herinde på afdelingen.
Men om mit liv nogensinde bliver anderledes end for det meste bare at sidde foran computeren og TV'et, det ved jeg ikke, det er bestemt muligt at det ikke gør.
Fordi det er ligesom hvad jeg gør. Måske det heller ikke betyder så meget om jeg bor i Aalborg eller i København, når jeg udskrevet, hvis ikke jeg er medlem af Folketinget.
9.
lørdag d. 15. marts 2025, kl. 00.14.
Kedsomhed. Afmagt. Ensomhed. Ulykker. Uheldige og trælse ting.
Skade på kroppen, psykisk rask dog.
Ved ikke hvad jeg skal eller hvor jeg skal hen.
Ved ikke så meget. Tror bare lidt.
Fordi jeg fortæller jo bare om mit liv. Det liv, der så er mit alene.
Det er ret kedeligt ellers. Men måske skal jeg sidde herinde i 5 år. Men jeg ville ønske at jeg kunne komme ud, men jeg ville helst ud i København, tror jeg.
Jeg må jo se hvad der sker, jeg kan jo ikke vide det med sikkerhed.
Jeg er ligesom bare nødt til at have et sted, hvor jeg kan være, hvis og når jeg skal ud.
Mht. mit betting, så er jeg nok nødt til at anlægge en lidt mere langsigtet strategi. Bare vente og vente med at spille, kun spille engang imellem. Ikke spille hele tiden, ikke spille bare for at spille.
Og det samme med aktier. Ikke købe aktier bare for at købe aktier. Men vente, vente.
Jeg må jo lige tage det lidt med ro nu og berede mig på at vente og acceptere at vente. Det er jo nok den eneste gode strategi. Jeg vil jo gerne vinde mange penge på det, men det kan man i hvert fald ikke gøre hurtigt, i hvert fald ikke når man ikke engang er en vindende spiller (endnu?).
Så det går stille og roligt, der er faktisk ingen ballade på spil. Alt er stille og roligt, stille og roligt.
Jeg ville ønske at jeg kunne komme ud. Men ja, det hele tager noget tid herinde.
Det vigtigste og første hvad angår betting er at begrænse tab, derfor er jeg lidt mere tilbageholdende med at spille lige nu og fremadrettet i det næste stykke tid.
10.
søndag d. 16. marts 2025, kl. 10.53.
Andre mennesker er kun aber for mig. Det er bare virkeligheden, andre mennesker er kun som aber. Relationen mellem Overmenneske og menneske er den samme som mellem menneske og abe.
Det er måske en hård og bitter sandhed, men ikke desto mindre sandheden.
Nietzsche spørger: hvad er aben for mennesket? Noget, man griner af eller skammer sig over. Og det samme skal mennesket være for Overmennesket: noget, som man griner af eller skammer sig over.
Så dér står Overmennesket som en ledig og alene ledestjerne. For dem, som er så høje former for mennesker, og som når så højt.
Det står som en position, man kan tage, hvis man er eksklusiv og nobel nok.
Det samme, som aben er for mennesket, skal mennesket være for Overmennesket. Sådan er det bare. Overmenneske - menneske - abe.
Her er Overmennesket en type menneske, som ligger over det almindelige menneske. Et form for "idealmenneske", som ikke nødvendigvis gør alting "rigtigt", men gør "alting" på et højere niveau. Som slet og ret lever over mennesket, lever på et niveau og et plan over mennesket. Har andre udfordringer, problemer, opgaver.
Og det er hovedsagligt problemet med at hjælpe mennesket på rette vej og med at avle et Overmenneske som sig selv. Fordi hvordan avler man Overmennesket? Kun med den rette partner og den rette formering.
Det er helt centralt for Overmenneskets opgave og liv.
11.
søndag d. 16. marts 2025, kl. 17.57.
Jeg kan jo ikke vide om min skæbne er "den rigtige"; om det går, som det skal. Der er nogle permanente fysiske skader, som jeg tænker er rigtigt skidt. Men på den anden side kan jeg ikke rigtigt vide, om jeg bare er fucked.
Men det med Overmennesket, er ikke så meget om hvorvidt jeg selv er det. Det er mere min kærlighed til dette væsen, min kærlighed til Overmennesket. Da, jeg synes, det er, hvis ikke det eneste værdige, så det mest værdige menneske, og det, som samfundet burde stræbe efter hinsides alle dets krige og interne konflikter.
At sætte Overmennesket som et værdigt mål for menneskeheden, synes jeg vi burde gøre.
Vi skal avle og føde i Overmenneskets tegn og ånd. Parre os i dets ånd. Lave samfundet i dets ånd. Indrette os efter dette menneske over mennesket.
Vi skal leve efter Overmennesket som fænomen.
At det skal koste mennesket, være til last for mennesket — det er kun naturligt og helt, som det skal være.
Det koster mennesket, det er kun helt naturligt. Det er en udgift, et problem, for mennesket, det er helt, som det skal være.
Det er menneskets nedgang, dets nivellering, der skal udnyttes til et højere formål — der skal udnyttes til en højere form for menneske.
Det er bare sådan, det er.
12.
søndag d. 16. marts 2025, kl. 20.48.
Schopenhauer skriver på et tidspunkt: "Genius is its own reward; for the best that one is, one must necessarily be for oneself... Further, genius consists in the working of the free intellect, and as a consequence the productions of genius serve no useful purpose. The work of genius may be music, philosophy, painting, or poetry; it is nothing for use or profit. To be useless and unprofitable is one of the characteristics of genius; it is their patent of nobility."
Og det tror jeg er meget rigtigt. Jeg er både "useless and unprofitable". Men jeg står ved at jeg er et geni; indenfor filosofi, hvis man kan sige det sådan. Det er det, jeg har, det er måske det eneste, jeg har.
Men på den måde er man jo også altid i konflikt med masserne, med den brede befolkning. Sådan er det jo.
Geniet er altid i konflikt med den brede befolkning, det er jo sådan det er.
Den måde, som jeg ved at jeg er et geni på, er at jeg altid har været bevidst om noget, som er uden for de fleste menneskers fatteevne sådan i det almindelige liv. Jeg har ikke kunnet sige mine tanker og følelser frit, fordi det ville blive moralsk fordømt af andre. Men stadigvæk har jeg været bevidst om sandheden af det, som jeg har tænkt eller følt.
Det er den måde, som jeg har vidst at jeg var/er et geni på. Og det er sådan set uanset hvad andre mener om det.
Men der følger jo også en del alenehed og ensomhed med det. Geniet er typisk alene, vil typisk gå alene.
Det er ikke fordi jeg har en super høj IQ. Jeg har fået målt den til 135, da jeg var 20 ca.
Det svarer til 1% højeste. Men jeg har andre kvaliteter også, som sammenlagt gør mig til et geni. Men det geniale og det gale hænger sammen.
Der har (og måske er?) bestemt også været meget galskab i mit liv. Det har både været galt og genialt, det er helt sikkert. Fordi geniet kan ikke undgå det gale heller.
Men geniet er "uskyldig" i sin galskab, det kan ikke gøre for sin galskab.
Men et geni, det er jeg altså.
13.
mandag d. 17. marts 2025, kl. 18.27.
Jeg sidder bare her på retspsykiatrisk afdeling og keder mig lidt lige nu. Jeg har behandlingsmøde i morgen, det er godt. Men i store træk, i det hele taget, sådan hvad angår livet alt i alt, så tænker jeg da på hvad alternativet en dag skal være til retspsykiatrisk afdeling. Hvor kan jeg sidde, hvor skal jeg ellers være?
Det er også et spørgsmål om stadigvæk at føle sig tilknyttet samfundet. Stadigvæk føle at man er en del af samfundet. Det er en stor del af det. Fordi jeg vil helst ikke sidde i noget, hvor jeg ikke længere rigtigt føler at jeg er en del af samfundet. Så spørgsmålet er hvad der så skal ske bagefter. Men jeg begår ikke mere kriminalitet, fordi jeg er ikke syg længere, og jeg har ikke noget behov for at få flyttet min sag i psykiatrien.
Og jeg tager ikke flere forbrugslån. Prøver at lade være med at bruge for mange penge, imens jeg er herinde også. Det er hårdt at holde det ud herinde, men hvad er alternativet. Lige nu er der måske ikke rigtigt noget alternativ. Jeg vil forsøge i retten at tale mig ud af at få en anbringelsesdom, men jeg kan sådan set godt forstå det, hvis jeg får en anbringelsesdom, bare fordi det tager den tid, det tager, det hele. Så jeg kan godt forstå det, hvis jeg får en anbringelsesdom.
Hvis jeg får en anbringelsesdom, kan jeg jo måske bruge tiden på at prøve at vinde penge, sådan at jeg måske kan flytte til København, engang når jeg er færdig med at være indlagt. Fordi jeg gad godt at flytte til København, tror jeg. Jeg tænker der ville være større chance for at møde en mulig kæreste. Eller kvindeligt selskab i det hele taget.
Mere politik at deltage i, i København. Mere at lave, noget nyt at se. Så jeg kan godt forstå det, hvis retten giver mig en anbringelsesdom, selvom jeg har det meget bedre nu, end da jeg kom ind på retspsykiatrisk afdeling for et år siden.
Jeg har det sådan set meget bedre nu end for et år siden, psykisk altså. Men tiden kan jeg bruge på at spare sammen og måske vinde penge og måske blive klar til at flytte til København, når min anbringelsesdom så engang skulle ophæves.
Så selvom at jeg sådan set er rask i kroppen, i hjernen, altså psykisk, så får jeg nok alligevel en anbringelsesdom. Og det er måske også okay, hvis jeg slet ikke kan se mig selv være mere ude i Aalborg som udskrevet; hvis jeg kun kan se mig selv være uden for retspsykiatrisk afdeling ude i København eller på ferie et sted.
Så er det jo måske helt i orden, at jeg får en anbringelsesdom og kommer til at sidde som forholdvist rask person herinde på retspsykiatrisk afdeling.
Men det tager bare lang tid det hele, det er kedeligt.
14.
mandag d. 17. marts 2025, kl. 22.32.
På den ene side gad jeg, ligesom alle andre, godt at have flere penge. På den anden side synes jeg også at det er lidt kedeligt at skulle gøre ret meget for at tjene penge.
Jeg synes at det er lidt kedeligt at tjene penge, medmindre det er ved betting eller førtidspension.
Derfor er det heller ikke nødvendigvis fordi jeg forventer at have ret mange penge i mit liv. En fattig (og ydmyg) filosof er nok nærmere, hvad jeg er.
Det er usandsynligt at jeg skulle vinde penge på betting eller aktier, i hvert fald i ret stor stil, så jeg må nok nøjes med det, jeg har fra min førtidspension.
Det er kedeligt at sidde herinde på retspsyk, men det ville nok være værre at sidde hjemme i min 1 værelses lejlighed. Det tror jeg det ville. Men det er stadig hårdt at sidde herinde også, også selvom jeg faktisk er rask (psykisk).
Det er jo helt klart stadig hårdt at sidde herinde, ingen tvivl om det. Det er hårdt.
Men lige nu er der bare ikke rigtigt noget alternativ, det må jeg jo også bare finde mig i.
Jeg er jo stadig lige så meget patient, som de andre patienter herinde på retspsyk, men det er måske bare på en anden måde, i og med at jeg sådan set "er en normal person" og faktisk er blevet rask nu herinde.
Men jeg er jo stadig patient, bare så "på min egen måde", og er lige så meget patient, som de andre patienter herinde.
Det skal jeg jo stadig huske mig selv på: at jeg er lige så meget patient, som de andre patienter herinde, og at det også er en psykisk hård periode for mig stadigvæk, selvom jeg sådan set er rask nu herinde.
15.
fredag d. 21. marts 2025, kl. 18.22.
Når jeg sidder herinde, så svarer det lidt bare til at sidde i fængsel, det må jeg sige. Altså, når jeg sidder herinde på retspsykiatrisk afdeling. Men det er jo også en tidsstraf på den måde.
Alternativet havde jo været at jeg havde siddet i fængsel, det skal jeg jo altid huske på. Men så havde jeg nok ikke siddet så lang tid i fængsel.
Men det er jo selvfølgelig også et spørgsmål om, hvor jeg så overhovedet skulle være, hvis ikke jeg skulle være herinde på retspsykiatrisk afdeling.
I det hele taget er det utroligt kedeligt herinde.
16.
lørdag d. 22. marts 2025, kl. 22.29.
Før jeg blev indlagt igen på retspsykiatrisk afdeling, så var jeg lige begyndt at prøve at tage i nattelivet (i byen), altså i Jomfru Ane Gade, for første gang i mit liv. Det var sådan set sjovt nok at prøve det også.
Og at tage ind i byen, tage bussen eller tage i svømmehal (i Gigantium) ville sådan set stort set være den eneste måde for mig at se andre mennesker på, hvis ikke jeg var indlagt nu her. Men det skal jo måske også helst være lidt anderledes, hvis jeg skal være udskrevet. Det ville da være dejligt at have en større bolig, hvor jeg har mere plads til at have nogen på besøg. Jeg var jo ude i 2 måneder mellem almenpsykiatrisk afdeling og retspsykiatrisk afdeling, og nu står jeg jo nok til at have et langt forløb på retspsykiatrisk afdeling.
Men det er også fint nok, det er okay. I det hele taget er det et spørgsmål om hvilket liv, jeg overhovedet kan leve, og hvor, når jeg er udskrevet.
Jeg ville meget gerne flytte til Københavnsområdet.
Men jeg ved det ikke, det er jo helt klart et spørgsmål om hvad jeg skal/kan lave, når jeg engang bliver udskrevet, og i hvilke rammer/hvilket sociale miljø, som det skal foregå i.
Det tager under alle omstændigheder nok nogle år, før jeg får lov til at komme ud igen som udskrevet. Men det er også okay, det går nok.
17.
lørdag d. 29. marts 2025, kl. 23.17.
Jeg er sådan set rask nu, det er jeg faktisk. Jeg har opnået min raskhed psykisk. Jeg er som sådan ikke i mere psykisk smerte nu.
Men jeg får nok stadig en anbringelsesdom, fordi der er nogle sociale omstændigheder, som måske godt kunne være bedre.
Men jeg er i høj grad i raskhed.
18.
søndag d. 30. marts 2025, kl. 00.05.
Et menneske som mig har i en eller anden grad en trang til kriminalitet. Det er også derfor, jeg er herinde på retspsykiatrisk afdeling. Fordi jeg er stærkt utilfreds med nogle ting i mit liv, og jeg mener ikke kun at det er min egen skyld.
Det er et spørgsmål også, om hvad man kan gøre ved det.
Hvad man egentligt kan gøre ved det. Men nogle ting må man selvfølgelig bare leve med. Men det gør jeg også.
Men jeg tænker at det ville meget nederen at skulle sidde i en lejlighed i Aalborg.
Derfor er det sådan set fint nok at jeg er indlagt på retspsykiatisk afdeling. Nu skal min sag for retten til juni, hvor jeg nok får en anbringelsesdom (jeg har pt. en behandlingsdom).
Nu har jeg sådan set opnået det at blive rask, hvis man kan sige det sådan. Derfor har jeg heller ikke nogen undskyldning for at lave kriminalitet mere, og det kommer jeg heller ikke til at gøre.
Så nu må jeg jo bare holde ud i hvad end jeg er placeret i. Og det har jeg også tænkt mig at gøre.
Man kan ikke tage noget for givet.
19.
mandag d. 31. marts 2025, kl. 00.44.
Retten vil sandsynligvis idømme mig en anbringelsesdom, fordi den har ikke rigtigt andet valg. Sådan er det måske bare, men jeg er sådan set blevet rask siden jeg gjorde det, jeg gjorde for at blive flyttet fra almenpsykiatrien til retspsykiatrien og blive indlagt på retspsykiatrisk afdeling.
Det er det, som jeg vil påpege i retten. Som jeg vil sige, og som er min nota bene til min sag.
Når jeg nu er blevet rask, så er det selvfølgelig ikke så hårdt at sidde herinde på retspsykiatrisk afdeling. Men alligevel så virker det til at være hårdt at skulle idømmes en anbringelsesdom med en længstetid på 5 år.
Det virker alligevel hårdt.
Men så igen, hvis jeg kom ud i Aalborg som udskrevet, så tror jeg også jeg ville kede mig. Det ville kede mig at være i Aalborg, tror jeg.
Jeg har en formodning om at det ville være mere interessant i København, men jeg ved det ikke. Det kan godt være at jeg bare finder ud af at Aalborg er fin nok.
I hvert fald skulle min økonomi gerne være bedre om 5 år.
Mit folketingskandidatur er mest af alt en fuckfinger til det etablerede system, til slavemoralen, til demokratiet. Det er et oprør imod alt hvad der er troet og krævet.
Mht. København osv., så kan jeg nu meget godt lide svømmehallen i Aalborg, altså Gigantium. Spørgsmålet er om der er en lige så god svømmehal i København, det ved jeg ikke. Og noget, som er lige så billigt.
Men grundlæggende var jeg stadig syg, da jeg var nødt til at lave kriminalitet for at komme ind på retspsykiatrisk afdeling, nu er jeg grundlæggende rask igen, jeg er faktisk helt rask, vil jeg sige. Jeg tror ikke jeg indeholder ret meget mere psykisk sygdom, så er det i hvert fald kun i lille grad.
Men jeg må jo se, hvad dommeren siger. Fordi dommeren kan heller ikke lade være med at idømme mig noget. Det ville også være lidt mærkeligt. Og der er også offerets retsfølelse at tage hensyn til.
Men måske kan jeg få noget udgang i det mindste? Det ville jo så til gengæld være godt. Det kan også være at det ikke betyder så meget lige umiddelbart om det er København eller Aalborg, men der er jo bare mange flere mennesker i København og derfor meget større mulighed for at møde nogle kvinder, som man kunne bruge tid sammen med. Men jeg ved heller ikke om det så er det, som jeg så ville gøre. Fordi så skulle jeg jo først møde dem og lave en kontakt til dem, og det kan jeg da også godt, men det er måske bare lidt vanskeligt.
Men det er i det hele taget et spørgsmål om hvor éns liv er, og hvad man prøver på at opnå, og hvordan man så opnår det. Jeg gad da godt at have en kæreste, en partner.
Det kunne da være dejligt og rart, tænker jeg. Jeg gad også godt at have børn, men igen, det skulle være med den rette og kun med den rette. Ikke bare børn med en "hvemsomhelst". Kun med den rette, min rigtige "modsætning" af en kvinde.
Det ville måske kræve at jeg blev kendt først, det ved jeg ikke. Men tiden går jo, jeg er efterhånden 35. Jeg skal heller ikke være alt for gammel så, hvis jeg skal have børn, synes jeg ikke.
20.
mandag d. 31. marts 2025, kl. 03.51.
Jeg ved ikke om jeg kan vinde penge på betting. Men jeg ved at jeg sådan set er psykisk rask. Det jeg helst ville om natten, når jeg er udskrevet, det er faktisk bare at være sammen med smukke piger.
Bare at bruge tiden sammen med smukke piger, høre noget musik. Være sammen på hvad end måde.
Men det ville jo nok kræve en anden og større bolig. Måske at jeg kunne flytte til København.
Der er jo mange flere mennesker i København end i Aalborg, så det ville måske være nemmere at komme i kontakt med kvinder i København.
Men i det hele taget er jeg pt. bundet til min situation herinde på retspsykiatrisk afdeling.
Men det er kedeligt, det er kedeligt.
Det er da altid noget, at jeg har de sociale medier og mine hjemmesider at kommunikere på, ellers ville det da være helt forfærdeligt.
Det ville være helt forfærdeligt, hvis jeg ikke kunne kommunikere på de sociale medier og via mine hjemmesider.
Derudover, skulle jeg kune betragte mig selv som filosof og ikke som (måske kommende) politiker? Altså kun som filosof?
Det kunne jeg jo godt, men så ville jeg ikke have en outlet for min filosofi, jeg ville ikke have en måde aktivt at formidle min filosofi på og praktisere filosofi på. Det ville være for begrænset kun at beskæftige mig med filosofi. Derfor giver det bestemt god mening for mig også at kalde mig selv for politiker og forsøge at blive valgt til Folketinget.
21.
torsdag d. 10. april 2025, kl. 21.27.
Nu er jeg snart færdig med at betale af på mit forbrugslån. Så skylder jeg lidt for et indskudslån, ellers ikke andet. Men jeg får noget gæld, når jeg har været i retten, men det må jeg jo så betale. Men at komme af med mit forbrugslån er i hvert fald en god ting.
Så kan jeg begynde at lave en egentligt opsparing, når jeg har betalt mit forbrugslån, som jeg som sagt stort set har nu. Fordi den offentlige gæld, som jeg har og får mere af, den lader jeg bare køre med de afdrag, der er, der gider jeg ikke betale ekstra af på det, tror jeg ikke. Så først nu kan jeg begynde at lave en egentlig opsparing.
Men det er stadigvæk hårdt, hårdt, hårdt. Jeg håber jeg kan forrente min opsparing lidt. Men jeg tager i hvert fald ikke flere forbrugslån, nu er det slut med det.
Men det er jo også fordi jeg måske skal sidde herinde på retspsykiatrisk afdeling i 5 år, hvem ved.
22.
tirsdag d. 15. april 2025, kl. 04.58.
Det er hårdt at sidde herinde på retspsykiatrisk afdeling; det er hårdt.
Det er ikke så let endda, det er delvist ganske ulideligt. Men selvfølgelig lider patienterne herinde, inklusiv mig selv, også psykisk i en eller anden grad og på en eller anden måde, ellers ville vi som patienter jo nok slet ikke være herinde.
Så det må jo antages at vi stadigvæk lider som patienter.
Det er man jo nødt til at antage. Men det er jo også fordi jeg gerne ville flytte til København, når jeg engang bliver udskrevet. Jeg har svært ved at se et liv her i Aalborg uden for retspsykiatrisk afdeling; jeg tror jeg ville komme til at kede mig meget, hvis jeg var bundet til min lejlighed her i Aalborg.
Så på den måde er det måske okay, at jeg sidder herinde på retspsykiatrisk afdeling efter jeg har været i retten også. Altså at jeg får en anbringelsesdom.
Men det er bare, jeg er jo sådan set rask. Altså jeg er rask i min hjerne. Jeg har ikke mere psykisk sygdom i min hjerne/krop. Men det kan selvfølgelig godt være at min økonomi er nødt til at være meget bedre, før det er forsvarligt at udskrive mig, det kan godt være.
Heldigvis bliver jeg ikke syg igen, så meget ved jeg da med sikkerhed, altså i hvert fald ikke psykisk syg, i hvert fald ikke af det samme.
Jeg bliver ikke syg igen på samme måde af det, som jeg led af, og som førte mig herind.
Det er passé og et overstået kapitel.
Det er hårdt at sidde i det herinde, det er det. Det er lidt hårdt.
23.
tirsdag d. 15. april 2025, kl. 05.25.
Når jeg sådan set er blevet psykisk rask i hvert fald, så vil jeg jo sige at meningen måske lidt bortfalder for mig med at sidde herinde på retspsykiatrisk afdeling.
Men jeg tror også at jeg ville finde det lidt meningsløst at sidde i min lejlighed, i hvert fald især om natten. Så er det måske bedre at jeg sidder herinde på retspsykiatrisk afdeling, det kunne man godt bilde mig ind.
Det er jo bare lidt træls at være berøvet sin frihed så meget.
Jeg må jo tro på at det giver mening i sidste ende. At der er mening med galskaben. At hvis jeg kommer til at sidde herinde på en anbringelsesdom, så får jeg også det ud af det, som jeg skal have ud af det.
Man er jo nødt til at tro på det logiske og rationelle her i tilværelsen. Det er jeg jo også nødt til at gøre, også med systemet in mente.
Jeg er jo nødt til at tro på det logiske og rationelle i det hele. Det er jeg jo simpelthen nødt til.
Det kan jo ikke være anderledes, jeg må jo tro på det logiske og rationelle i det hele.
24.
torsdag d. 17. april 2025, kl. 01.26.
Hvad kan jeg overhovedet holde til at sidde i, når jeg er blevet udskrevet engang? Hvilket liv kan jeg holde ud at leve? Hvor kan jeg holde ud at bo? Hvad kan jeg holde ud at lave?
Hvad vil jeg gerne lave? Hvad har jeg lyst til? Hvad kunne gøre mig glad?
Hvis jeg skal sidde i 5 år på en anbringelsesdom herinde på retspsykiatrisk afdeling, som jeg nok kommer til, så bliver det for det første ret kedeligt herinde, men for det andet får jeg noget tid til at komme ud til en anden tilværelse bagefter.
Fordi hvad kan jeg overhovedet holde ud! Hvad kan jeg overhovedet lave! Hvem kan jeg overhovedet være "sammen" med! Bruge tid med! Hvad lave!
Der må jo være et liv for mig i samfundet også. Det er jo ikke meningen at jeg skal bruge hele mit liv på psykiatrisk afdeling. Men nu laver jeg heller ikke mere kriminalitet, og jeg kan ikke få mere ud af almenpsykiatrien. Så den retspsykiatriske dom vil på et tidspunkt udløbe og så vil min kontakt med psykiatrien også ophøre.
Jeg bevæger mig jo videre. Så længe at jeg bare bevæger mig videre år for år, så skal det jo nok gå. Og det synes jeg da også at jeg gør stadigvæk. Så det skal jo nok gå.
Jeg kan ikke forestille mig andet end at det nok skal gå.
Det er meget et spørgsmål om at være en del af noget, om at føle sig som en del af noget. Om at være med til at være med til noget.
Men jeg laver ikke mere kriminalitet, og jeg kommer ikke til at henvende mig i almenpsykiatrien mere. Almenpsykiatrien kan simpelthen ikke gøre mere for mig.
Så det er kun retspsykiatrien, der resterer på den front. Det kan da også være alvorligt nok og tage lang nok tid, men det er hvad det er.
25.
torsdag d. 17. april 2025, kl. 02.20.
Jeg ønsker at kommunikere. Kommunikere med hvem? Med dem, som kommer efter mig selv. Med eftertiden, fremtiden. At kommunikere med dem, som skal leve i mit tusindsårsrige langt fra nu.
Jeg ønsker at kommunikere med fremtiden og eftertiden.
26.
torsdag d. 17. april 2025, kl. 03.25.
Hvis jeg skulle flytte til København, ville jeg ikke gide at leve i sådan ultra-fattigdom.
Jeg ville ikke gide at sidde for dyrt og ikke have råd til noget. Men det er i det hele taget også et spørgsmål om hvad meningen er med tingene.
Hvad man kan holde ud og hvad der giver mening.
27.
lørdag d. 19. april 2025, kl. 01.08.
Det er hårdt bare at sidde herinde, det er hårdt bare at være til, herinde. Hårdt bare at sidde under disse omstændigheder, ingen udgang. Men spørgsmålet er også hvad jeg ville kunne bruge udgang til i Aalborg.
Allerhelst ville jeg jo nok gerne sidde i et hus i København. Det ville jo nok være det ypperste, jeg måske kunne nå.
Men jeg bevæger mig vel forhåbentligt stadig videre i tilværelsen. Nu er jeg jo blevet rask, og jeg bliver ikke syg igen. Nu er jeg også kommet af med mit forbrugslån, jeg tager ikke mere forbrugslån og laver ikke mere kriminalitet.
Så på den måde bevæger jeg mig også videre, jeg håber at jeg kan vinde penge, altså forrente min førtidspension, på en eller anden måde, med tiden.
At hvis jeg skal sidde herinde i 5 år, som jeg nok skal, så kan jeg i det mindste forrente min førtidspension imens.
Det ville da i hvert fald være et mål for mig med det hele. At når nu jeg nok kommer til at sidde herinde i måske 5 år i alt, så kan jeg blive økonomisk rigere imens. Det ville ikke være så dårligt og ville sætte mig i en meget bedre position, når jeg engang skal udskrives.
Allerhelst ville jeg jo helst bo i en almen lejelejlighed eller eje et hus. Jeg er skrevet op til almene boliger i København, men der er jo gerne en 20 års ventetid eller mere.
Så det er jo ikke lige foreløbigt at jeg kan leje sådan én.
Mit fromme håb er da også at når jeg så får mindre at skulle lave, imens jeg sidder herinde, så får jeg lige så stille forfinet mit betting. Og kan måske på den måde være heldig at vinde noget over tid. Jeg vil i hvert fald ikke længere lave dumme økonomiske ting.
Fra nu skal fornuften råde økonomisk. Det er ikke sikkert at det betyder så meget, hvor jeg bor. Måske betyder det mere at man har en tilknytning til samfundet, og hvilken tilknytning man har.
Måske er det mere dét, der er sagen, og som det handler om. Éns tilknytning til samfundet.
Jeg får i hvert fald langsomt løst tingene og kommer igennem livet.
Jeg vil sige i retten, at jeg sådan set er blevet rask og derved sætte spørgsmålstegn ved om man kan idømme mig en anbringelsesdom. Men jeg får nu nok alligevel en anbringelsesdom, sådan er systemet ligesom lavet.
Men det er måske også okay, hvis det, som jeg egentligt vil, er at bo i København. Så kunne det godt være at det ville være for hårdt at sidde i min lejlighed i Aalborg.
Men det tager jo bare lidt tid det hele, sådan er det.
Men herfra ikke mere sygdom, ikke mere kriminalitet, ikke mere forbrugslån. Og så tager det bare lige lidt tid, så skulle det gerne blive bedre.
Ikke mere sygdom, ikke mere kriminalitet, ikke mere forbrugslån. Og så 5 år mere måske under de omstændigheder, og så skulle det gerne se lidt bedre ud det hele.
Jeg kan godt lide bare at skrive på den her måde, bare kommunikere via mine hjemmesider eller via de sociale medier (Facebook, Reddit), og det er i høj grad min måde at have kontakt med omverdenen på.
28.
lørdag d. 19. april 2025, kl. 01.08.
Hvis man er et stort menneske, som jeg prøver på at være, eller et geni, som jeg har kaldt mig selv og tit og ofte kan være nødt til at kalde mig selv, så lever man jo på en lidt anderledes måde nødvendigvis.
Og det er denne anderledes måde, som jeg hen ad vejen finder ud af hvad præcist er i mit tilfælde.
Fordi jeg kan jo ikke helt vide på forhånd hvad der sker eller hvilken form mit liv tager. Det kan jeg kun finde ud af på efterkrav.
Men jeg har fundet måder at komme videre på, skridt for skridt, trin for trin, og det har i de sidste 5 år haft meget med psykiatrien at gøre. Men når jeg ikke laver mere kriminalitet og jeg ikke kommer til at have mere med almenpsykiatrien at gøre, så vil min dom også udløbe på et tidspunkt og så vil jeg være en fri mand, på den ene eller anden måde.
Og det er noget af det, som jeg ser frem til. Selvom det måske ikke er så vigtigt eller interessant i det store hele.
Men jeg ser da frem til at blive en fri mand igen.
Men jeg ved at jeg er færdig med de 3 ting: sygdom, kriminalitet, forbrugslån. Når jeg ikke laver mere kriminalitet, så vil jeg på et tidspunkt blive udsluset fra psykiatrien igen.
Men det er lidt hårdt det hele.
Men det er jo lidt sådan, at jeg følte ikke at jeg havde så meget mere at lave i min lejlighed, da jeg var udskrevet og havde været udskrevet i 2 måneder. Så nåede jeg et punkt, hvor jeg følte at jeg ikke havde mere at lave i lejligheden.
Det var en del af årsagen til at jeg var nødt til at være sikker på at blive indlagt og dermed flyttet til retspsykiatrisk afdeling/klinik.
Hvordan éns liv overhovedet kan have en mening uden for (rets)psykiatrisk afdeling? Ja, det er jo også stadigvæk dét, men jeg bevæger mig da videre i tingene, det gør jeg da trods alt.
Men jeg laver ikke mere kriminalitet, det er passé for mig nu. Og jeg har heller ikke nogen undskyldning for det, når jeg ikke er psykisk syg længere. Så ville jeg ikke (i hvert fald over for mig selv) kunne undskylde mig med at jeg var psykisk syg.
Jeg gad godt at have ET HUS i København, det gad jeg godt.
Eller måske en lejlighed inde i København.
I det hele taget er det jo et spørgsmål om at komme videre i sit liv på en eller anden måde.
29.
søndag d. 20. april 2025, kl. 02.19.
Det, som jeg foretrækkker, og som jeg sætter pris på, er det frie ord og den frie tanke. At man kan skrive eller sige frit, som man vil.
Være den, man rigtigt er.
Friheden. Det frie liv. Dét sætter jeg pris på.
30.
søndag d. 20. april 2025, kl. 02.19.
Én ting, som man kan sige at jeg gør her på mine hjemmesider, er at jeg dokumenterer bare. Jeg dokumenterer bare til eftertiden måske.
Eller måske endda til nutiden, men i hvert fald skriver jeg bare, hver uge, for at dokumentere.
31.
mandag d. 21. april 2025, kl. 01.31.
Kæmpe for en frihed, det er det, jeg gør. Kæmper for min frihed. Og jeg ville gerne til til det.
Det økonomiske er et stort spørgsmål. Det handler meget om det økonomiske, i forhold til at skabe en frihed for mig selv. I forhold til at være til noget sted. I forhold til måske at kunne flytte til København.
Det er meget det, som det handler om.
32.
lørdag d. 26. april 2025, kl. 07.48.
Hvis jeg ikke havde mit politiske projekt, guderdød.dk, så ville jeg ikke have det output, som jeg har der. Så ville jeg ikke have noget sted at udgive mine tanker og holdninger omkring de ting.
Hvis jeg som filosof så ikke havde noget sted at lave et output på, ja, så ville jeg ikke kunne være "aktiv" som filosof.
Ellers skulle jeg jo lave en side og skrive, at nogen burde gøre det, som jeg ellers selv agtede at gøre. Så skulle jeg lave filosofi på dén måde.
Men jeg har et ønske om at blive politiker. Jeg har klart et ønske om at ernære mig på den måde og om at have den rolle i samfundet. Men der går jo nok nogle år nu, hvis jeg til at starte med skal sidde herinde på en anbringelsesdom i 5 år.
Men jeg tror heller ikke jeg laver flere hjemmesider nu. Jeg har bare de 3 hjemmesider, og flere har jeg ikke behov for.
Nu handler det bare om at sidde herinde i et stykke tid og se, hvad der sker.
33.
lørdag d. 26. april 2025, kl. 08.31.
I sensommeren eller efteråret snakkede jeg med en personale herinde, hvor jeg sagde at jeg måske gerne ville udskrives i efteråret, og så sagde hun også, "hvor skal du så være!", og det er lidt det, der også er problemet i det. Hvor skal jeg dog være, hvad kan rumme mig og mine ønsker til dagen.
Hvor kan jeg overhovedet sidde henne, uden for sygehuset.
Men heldigvis er jeg nu blevet psykisk rask i hvert fald, det er jo altid noget.
Men at være noget på den måde i samfundet, at have en tilknytning til samfundet.